Endnu et partiskifte

Så har der været endnu et partiskifte i folketinget, denne gang fra Socialdemokratiet til alternativet. Normalt må jeg indrømme så synes jeg at det med partiskifte er noget pjat. Er man medlem af et parti så har du jo alle tiders mulighed for at præge partiet og hjælpe til med at sætte linien, så partiet jo lige præcis ikke ryger ud af den kurs du godt vil have. Eller sådan burde det ihvertfald være. Må indrømme at efterhånden som jeg kan se at flere og flere partier dikterer hvad der skal menes, siges og gøres, må jeg sige at så forstår jeg godt at der er folk der skifter, for så har man jo ikke en jordisk chance for at få rettet op på det man synes er forkert.

Så er det nemmeste jo nok at give op og skifte parti, så man kommer over et sted hvor du bedre kan lide tingene, lidt ligesom et job.  Men når partimedlemmer bare lader stå til og ikke kæmper kampen for at få partiet på ret kurs, gør det så ikke at partierne risikerer at morfe sig til noget andet, til et parti med andre værdier end det som partiet er grundlagt på, og er det egentlig iorden?

Træt af folketinget?!

Er jeg den eneste der er træt af folketinget?

For mig at se har langt størstedelen af folketinget idag ingen anden erfaring end politisk.  Med det mener jeg at vi engang havde en regering, som bestod af nogle mennesker som mente de vidste hvad som var bedst for landet.  Disse mennesker var så også tidligere smede, revisorer, jord og beton arbejdere og anden faglig baggrund der gjorde at de havde været i forskellige lag af samfundet og dermed havde følt på egen krop forskellige ting som gjorde at de trods alt havde en forståelse og god ide for hvad der var bedst for landet på den baggrund.

I dag består regeringen og for den sags skyld det meste af folketinget, mest af fuldtids politikere, som betyder at de har måske en relevant uddannelse, men de har aldrig haft beskidte fingre. og hvis man aldrig har haft beskidte fingre, hvad giver dig så ret til at fortælle andre hvilken sæbe der vasker dine fingre bedst? Eller for den sags skyld hvordan du gør dit arbejde bedst?

ER der virkeligt ikke flere “udefra” der gider politik mere, eller er der ikke andre der får lov at komme til? For som det forgår i folketinget nu, så for mig ser det ud som om at de har mere travlt med at lave aftaler der gør de kan blive siddende, frem for rent faktisk at udrette noget godt for Danmark og dem der bor her. Min teori er at er der andre der prøver at komme til, så bliver de majet ned af de mere erfarne politikere(og lad os nu være ærlige, de fleste derinde er langt mere erfarne end så mange andre, men hvis du holder andre fra faddet er det nemt at blive erfaren) så man som menig mand ikke får en ærlig chance.

Jeg kunne ihvertfald godt tænke mig at jeg havde nogle lidt bedre valg muligheder til folketingsvalget fremfor henholdsvis politker 1, politker 2…osv osv, kunne være rart med en gammel smed igen, istedet for det setup der er nu.

Så igen spørger jeg, er jeg den eneste der er træt af folketinget?